Som investor er det vigtigt at forholde sig til risiko. Det er naturligvis ikke mindre vigtigt for Sparinvest, da vi skal pleje dine investeringer.
Frem for at gå efter hurtige og risikofyldte gevinster arbejder Sparinvest fokuseret på at sikre investorerne en fornuftig investering, der både på kort og lang sigt har et nøje afvejet forhold mellem risiko og afkast.
At leve op til denne grundlæggende målsætning kræver, at vi altid vurderer risikoen, før vi ser på afkastet. Det er med til at sikre dine investeringer mod permanente tab – også selvom kortsigtede kursfald kan og vil forekomme.