I Sparinvest har vi en strategisk tilgang til investering. Det betyder helt enkelt, at vi arbejder ud fra en tese om, at man bør vælge en strategi og derefter fastholde den uanset om markedet svinger op eller ned. Målet er at sikre, at man altid har den samme overordnede fordeling og dermed altid samme forhold mellem risiko og afkast.
Da den overordnede fordeling mellem de forskellige aktiver er vigtig, er det med andre ord nødvendigt at tilpasse porteføljen over tid. På den måde sikrer man, at den overordnede fordeling altid er den samme, og at man ikke bevæger sig væk for den planlagte strategi og fordeling.

Diagrammerne viser, hvordan dine investeringer er sammensat (målt i kroner) pr. 30.11.2008, hvis du havde investeret i en portefølje bestående af 15 % High Yield Obligationer, 35 % Danske obligationer og 50 % Value Aktier for henholdsvis et og tre år siden.